Hvad er en laboratoriefremstillet diamant?

Laboratoriefremstillede diamanter har nøjagtig samme udseende, kemiske sammensætning og egenskaber som diamanter, der udvindes fra jordskorpen. De er altså lige så ægte som naturlige diamanter; det er kun oprindelsen, der adskiller dem.

Fremstillingen af laboratoriefremstillede diamanter foregår i kontrollerede laboratoriemiljøer ved at genskabe den proces, der finder sted i naturen, når en diamant dannes. Ved hjælp af høj varme og højt tryk dyrkes diamanterne fra en frø, der består af et kulstofatom fra en eksisterende diamant, som får lov til at vokse til den ønskede størrelse. Denne proces, der i naturen tager mange millioner år, foregår i laboratoriet på cirka tre til seks uger.

Det er meget svært at skelne en laboratoriefremstillet diamant fra en naturlig diamant, og det kræver specialudstyr og ekspertise; med en almindelig lupp (10x forstørrelse) er det stort set umuligt at se forskel. Laboratoriefremstillede diamanter vurderes og certificeres efter de samme kriterier som naturlige diamanter, men det fremgår altid tydeligt af certifikatet, at diamanten er laboratoriefremstillet. Alle vores laboratoriefremstillede runde diamanter med en størrelse fra 0,30 karat og opefter leveres med et certifikat fra IGI (International Gemological Institute), som er det certificeringsorgan, der har størst erfaring og højeste anseelse, når det gælder certificering af laboratoriefremstillede sten. For andre former end runde gælder det, at diamanterne leveres med et certifikat fra 0,50 karat og opefter.

NATURLIGE ELLER LABORATORIEFREMSTILLEDE DIAMANTER?

Om man foretrækker naturlige eller laboratoriefremstillede diamanter, er meget individuelt; mange mener, at charmen ved en diamant netop ligger i, at den blev dannet under jordskorpen for millioner af år siden, mens andre derimod er fascineret af ny teknologi og den perfektion, der kan opnås i et moderne laboratorium.

Det er et omstridt spørgsmål, om laboratoriefremstillede eller naturlige diamanter har det mindste klimafodaftryk, da de forskellige fortalere fremlægger vidt forskellige resultater med hensyn til, hvor meget energi der går til fremstillingen af en diamant. Der findes ganske enkelt gode og dårlige eksempler, både hvad angår laboratorier og miner. En afgørende faktor for den laboratoriefremstillede diamants miljøpåvirkning er, hvilken type energikilde der anvendes ved fremstillingen; jo mere vedvarende og ren energi, desto lavere klimafodaftryk. En fordel set ud fra et miljømæssigt synspunkt er, at en laboratoriefremstillet diamant ikke bidrager til de indgreb i naturens økosystem, som mineindustrien trods alt medfører. På den måde spares jordens ressourcer til fordel for kommende generationer. Derudover er prisen på en laboratoriefremstillet diamant ca. 40-60 % lavere sammenlignet med en naturlig diamant af tilsvarende kvalitet.

Gold of Sweden samarbejder med en række nøje udvalgte leverandører af laboratoriefremstillede diamanter, hvoraf flere er certificeret som CO2-neutrale. Et eksempel på en sådan leverandør er Diamond Foundry, der anvender vandkraft i sine anlæg. Afhængigt af hvilken størrelse og form du har i tankerne til diamanten, kan vi ofte tilbyde en sten fra Diamond Foundry. Diamanten leveres da med et særligt certifikat, hvor det fremgår, at den er fremstillet af dem, og at det er en CO2-neutral virksomhed. Kontakt os gerne for mere information og et pristilbud!

★★★★★Anmeldelser
Der er ikke flere varer i din kurv
I alt (inkl. moms) 0,00 SEK